‘Smag på Århus’ Grønningen

Lørdag D. 27/10 kl 9:30 – 13:00 –  Arnt kom med sin traktor og en flishugger, han havde lånt af Kent. Palle kom med motorsav, grensaks og økser, Jakob kom med motorsav, Mikael kom og arbejdede sammen med os.
Vi savede alle buske og et egetræ ned og flisede alle grene under lår-tykkelse. Vejret var godt, køligt og blæsende! Efter arbejdet drak vi kaffe og spiste boller. Tak til Arnt og Kent for at stille traktor og flishugger til rådighed. Tak til Jakob og Palle for at stille motorsav til rådighed. 

Søndag D. 28/10 kl 10 – 12: Jan kom med sin rendegraver, Palle kom med bil og trailer, Arnt kom og arbejdede. Jan trak rødderne op af jorden, hvorefter Arnt og Palle rystede jord af rødderne og lagde dem i traileren. Der blev 3 læs, som Palle kørte på Lisbjerg genbrugsplads. 
Efter arbejdet drak vi kaffe og snakkede. Tak til Jan og Palle for at stille rendegraver og bil med trailer til rådighed.

Onsdag D. 31/10 kl 10:30 – Palle henter planter ved Roeds planteskole ved Randers; 3 familietræer og 12 frugtbuske: Clara frijs-Grev Moltke-Herrepære, Filippa-Rød Aroma-Rød Ingrid Marie-æbler, Reine Claude-Opal-Italiensk Sedske-blommer, Ben Sarek-solbær, Big Ben-solbær, Titania-solbær, Weise Versailler-ribs, 2 stk Van Jonkheer-ribs, 2 stk Efterårshindbær, Black Jewel-hindbær, 2 stk Rød Hinnomäki-stikkelsbær, Grøn  Hinnomäki-stikkelsbær. 2565,- kr lægger Palle ud til betaling af planterne.
  

Lørdag D. 3/10 kl 9 til 15 – Mickael, Jackline, Yrsa og Palle planter alle træer og buske. Det viste sig at være sværere end forventet, et spadestik nede er jorden meget hård og det var et stort arbejde at løsne jorden under hvert plantehul. Vi blev nødt til at købe flere plantesække for at give planterne gode betingelser. Vi fik alle sved på panden, men også tid til at hygge os med kaffe og boller. 200,- kr lægger Palle ud for plantesække.

Søndag D. 4/10 kl 10 til 14 – Palle laver støtte for frugttræerne, så de ikke vælter under storm. Jeg lagde også træflis (fra sidste lørdag) ud på det største af bedene. Hvem har lyst til at lægge flis på de to små bede?

 

Total Page Visits: 25580
,